Hop til indhold
Tilbage til oversigten
|

Sådan fik Søstrene Grene samlet overblik med Atlassian

Et kig bag om samarbejdet – fra pilotperiode til udrulning
Søstrene Grene og Seibert Solutions

Ligger jeres opgaver, projekter og dokumentation også spredt i forskellige systemer? Så er I ikke alene. Søstrene Grene stod i præcis den situation og valgte at samle arbejdet i Atlassian – med os som partner. Her kan I se, hvordan vi greb det an, og hvordan et lignende forløb kunne se ud hos jer. Vil du høre, hvad Søstrene Grene selv synes om samarbejdet, kan du se det her.

Udgangspunktet: Vækst kræver overblik

Søstrene Grene er en dansk detailkæde med hovedkontor i Aarhus og en stærk international vækst. Med væksten fulgte flere initiativer, flere teams og flere afhængigheder. Opgaver og dokumentation lå spredt i forskellige systemer og formater, og det gjorde det svært at se, hvad der var i gang, hvem der havde ansvaret, og hvordan ressourcerne var fordelt.

Behovet var derfor ikke bare “et nyt værktøj”, men ét fælles sted at planlægge, udføre og dokumentere arbejdet. Det er en vigtig forskel, fordi det flytter fokus fra funktioner til arbejdsgange – og det var netop dér, vi startede.

Hvad vi har gjort sammen

A group of four people in a business meeting, sitting around a table with laptops and water bottles, in a room with plants on the wall.

Pilotperiode

Første skridt var en pilotperiode på 30 dage, hvor Søstrene Grene gratis kunne afprøve Atlassians software og udvalgte apps i deres hverdag. Det gav tid til at mærke efter, før de besluttede sig for at gå videre.

A group of people in a meeting room, with one person pointing at a flipchart displaying various notes and diagrams. The room has a large window and a table with bottles of water.

Workshops hos Søstrene Grene

Derefter mødtes vi fysisk hos Søstrene Grene til workshops, hvor vi sammen kortlagde, hvordan arbejdet reelt foregik, og hvilket overblik ledelsen havde brug for. Først da satte vi Jira og Confluence op – så løsningen blev formet efter organisationen, ikke omvendt.

Four people sitting around a table with laptops and water bottles, engaged in a meeting.

Små teams først

Projektlederne og marketingafdelingen var de første brugere. Her testede vi strukturer, workflows og skabeloner i hverdagen, og erfaringerne er nu standarden for resten af organisationen.

Group of colleagues having a discussion around a table with a laptop and water bottles, surrounded by hanging plants.

Genbrugelige skabeloner

Markedsføring af en ny butiksåbning involverer mange opgaver og teams. Med Templating.app oprettes hvert nyt butiksprojekt med de samme felter, workflows og opgaver – så intet bliver glemt.

Man sitting at a kitchen counter with a laptop and holding a coffee cup, smiling while looking at the screen.

Dashboards til ledelsen

Når arbejdet er samlet i Jira, kan ledelsen følge fremdrift og prioriteter ét sted. Vi har opsat dashboards, der giver overblik på tværs af initiativer – uden manuelle statusrapporter.

Two people sitting at a table, smiling and engaged in conversation. One person is using a laptop, and there is a cup and a bottle of water on the table.

Sikkerhed fra dag ét

Med Atlassian Guard har Søstrene Grene fået SSO og central brugerstyring. Brugere, grupper og licenser synkroniseres automatisk fra Microsoft Entra ID, og data ligger i EU.

Sådan har samarbejdet fungeret

Et implementeringsprojekt lykkes sjældent alene på teknikken. Det, der har gjort forløbet med Søstrene Grene godt, er efter vores mening et tæt og åbent samarbejde, hvor vi har været sparringspartner lige så meget som konsulent.

Tæt dialog

Vi har arbejdet direkte sammen med Søstrene Grenes projektledere, så beslutninger kunne træffes hurtigt og tæt på dem, der skal bruge løsningen.

Iterativ tilgang

I stedet for en stor plan, der skulle følges til punkt og prikke, har vi justeret løbende på baggrund af feedback fra de første teams.

Fokus på ejerskab

Målet er, at Søstrene Grene selv kan videreudvikle løsningen. Derfor forklarer vi, hvorfor tingene er sat op, som de er – ikke kun hvordan.

“Seibert har hjulpet os med at effektivisere vores arbejdsprocesser, fra standardiserede opgaveskabeloner der sikrer ensartethed på tværs af projekter, til dashboards der giver ledelsen det overblik, de har brug for. De har været en god sparringspartner hele vejen igennem, fra de første workshops til udrulningen.”

Sofie Svane Sekkelund
Sofie Svane SekkelundProjektleder | Søstrene Grene

Programmerne, vi implementerede

Jira

Organiser, automatiser og prioritér opgaver på tværs af teams og projekter.

Læs om Jira
Confluence

Samlet dokumentation af viden, beslutninger og processer – tilgængeligt for alle.

Læs om Confluence
Atlassian Guard

Centraliseret sikkerhed og brugerstyring på tværs af alle Atlassian Cloud-produkter.

Templating.app

Standardiseret oprettelse af nye Jira-projekter med ensartede felter, workflows og strukturer.

Læs om Templating.app
draw.io

Opret diagrammer, flowcharts og visuelle processer direkte i Confluence.

Læs om draw.io

Vi glæder os til at høre fra dig

Ved at klikke på ’Send’ giver du samtykke til, at Seibert Group må behandle dine oplysninger med det formål at besvare din henvendelse. Vi behandler dine data fortroligt og i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Seibert Solutions Denmark

Blegdamsvej 6, 2200 København N.
+45 53 55 64 74sales-denmark@seibert.group
#Kundehistorier#Jira#Confluence#Atlassian Guard