En overfyldt backlog i Jira kan hurtigt føles uoverskuelig. Uden en struktureret tilgang kan det være svært at prioritere opgaverne og sikre, at dit team arbejder effektivt. Til inspiration får du her tre tips til, hvordan du kan nedbryde din backlog i Jira.
1. Regelmæssig backlog grooming
Regelmæssig backlog-grooming hjælper med at holde din backlog opdateret og – ikke mindst – relevant.
- Gennemgå opgaver sammen – Gennemgå opgaver i dit team for at sikre, at der er klare beskrivelser og korrekte estimeringer. På denne måde øger du chancen for, at dine kollegaer forstår opgavens formål, omfang og dine forventninger til opgaveløsningen.
- Prioritér opgaver løbende – Evaluér løbende backloggens prioriteringer baseret på ændringer i forretningsmål og interne ressourcer. I samme ombæring er det vigtigt at opdatere opgavebeskrivelser og slette irrelevante opgaver.
- Nedbryd større opgaver i fællesskab – Store projekter bør nedbrydes i samarbejde, så hele teamet er enige om opgavens formål og struktur.
2. Brug Epics og Labels til kategorisering
Backloggen bliver langt mere overskuelig, når opgaverne organiseres i større temaer.
- Epics – Gruppér relaterede user stories og tasks under epics for at skabe en klar overordnet struktur.
- Labels – Tilføj labels til opgaverne, så de nemt kan filtreres og sorteres efter kategori.
3. Brug story points til opgaveestimering
Story points bruges til at vurdere opgavernes kompleksitet og hjælper teamet med at forstå udfordringsniveauet for hver opgave.
Vi anbefaler at arbejde med en skala fra 1 til 10, hvor 10 = høj kompleksitet.
Eksempler:
- Design af ny login-side → 3 story points (moderat kompleksitet, ingen ukendte faktorer)
- Implementering af to-faktor-autentificering → 8 story points (kompleks, flere integrationer)
- Rettelse af mindre UI-bug → 1 story point (meget lille opgave, kendt løsning)
Et alternativ til story points er at estimere opgaver ved hjælp af t-shirt størrelser (S, M, L). Vælg den metode, der giver mest mening for dit team.
Har du brug for hjælp til at nedbryde din Jira backlog?
Med over 15 års erfaring som Atlassian Solution Partner hjælper vi virksomheder med at opbygge effektive backlog-strukturer, hierarkier og automatiseringer – og har allerede hjulpet mere end 2.000 virksomheder.
