Hop til indhold
A group of four people in a business meeting, sitting around a table with laptops and water bottles, in a room with plants on the wall.

Projektstyring med Jira: Overblik over projekter, opgaver og ressourcer

Saml planer, opgaver og status ét sted, så alle ved, hvad der sker, og deadlines holder.

Kender I det?

Mange projekter går ikke galt på grund af planen, men på grund af overblikket. Hvis I nikker genkendende til et eller flere af punkterne, er I ikke alene.

  • Projekter styres i mailtråde og Excel-ark, som kun få har overblik over
  • Deadlines skrider, og det opdages først, når det er for sent
  • Statusmøder bruges på at samle information i stedet for at træffe beslutninger

Hvad kræver god projektstyring?

Der findes ikke én rigtig måde at styre projekter på, og hver organisation har sine egne behov. Alligevel går nogle grundprincipper igen: Alle involverede bør vide, hvad der skal ske, hvem der har ansvaret, og hvornår det skal være færdigt. Herunder gennemgår vi fem områder, der er gode at have styr på, uanset om projektet er stort eller lille.

En klar plan

Mål, milepæle og leverancer, som alle kan se.

Sådan i Jira: Tidslinjen viser planen som et Gantt-diagram, der opdateres, når opgaverne flytter sig.

Opgaver med ansvar

Hver opgave har én ansvarlig og en deadline.

Sådan i Jira: Opgaver i Jira har en ansvarlig, en status og en forfaldsdato – synligt for hele teamet.

Afhængigheder

I ved, hvad der skal være færdigt, før noget andet kan starte.

Sådan i Jira: Afhængigheder tegnes direkte på tidslinjen, så I kan se, hvad en forsinkelse rammer.

Ressourcer

I ved, hvem der har tid – og hvem der er overbooket.

Sådan i Jira: Plans viser kapacitet på tværs af teams og projekter, så I kan fordele arbejdet realistisk.

Løbende status

Status er altid opdateret – uden at nogen skal samle den.

Sådan i Jira: Dashboards og rapporter henter status direkte fra opgaverne, i realtid.

Ét samlet overblik fra strategi til drift

De fleste organisationer arbejder med mange slags projekter på samme tid. Nogle er store, strategiske initiativer, der løber over flere år. Andre er mindre driftsopgaver, der skal løses i denne uge. Fælles for dem er, at de ofte trækker på de samme mennesker.

Når projekterne ligger i hver sit regneark, mailtråd eller værktøj, bliver det svært at se, hvordan de hænger sammen, og hvor der er pres på. Et fælles digitalt værktøj samler det hele ét sted. Det giver ledelse, projektledere og medarbejdere det samme billede af, hvad der er i gang. Så kan I se, hvor de samme personer er booket flere steder, prioritere ud fra det fulde overblik og bruge mindre tid på at samle status fra forskellige kilder.

Strategiske initiativer

Ledelsen kan følge de store initiativer og se, hvilke projekter der understøtter dem.

Projekter

Projektlederne planlægger, fordeler opgaver og følger fremdriften i de enkelte projekter.

Driftsopgaver

De løbende opgaver er også synlige, så de ikke bliver glemt, når der er travlt i projekterne.

Principper, der gælder uanset projektets størrelse

  • Prioritér ud fra mål. Når projekter og opgaver kan kobles til et mål, er det tydeligt, hvad der er vigtigst, og hvad der kan vente.
  • Gør arbejdet synligt. Når alle kan se planer og status, skal færre spørge efter, hvordan det går, og flere kan handle i tide.
  • Arbejd på samme måde. Fælles måder at oprette, prioritere og afslutte opgaver på gør det lettere at samarbejde på tværs af teams.
  • Tilpas planen løbende. Planer ændrer sig. Med et digitalt værktøj kan I justere hurtigt og se, hvad en ændring betyder for resten.

Sådan kan projektstyring se ud i Jira

Er I nysgerrige på, hvordan et digitalt projektstyringsværktøj kan se ud i praksis, viser vi her et eksempel fra Jira. Forhåbentlig kan det give lidt inspiration, uanset hvilket værktøj I ender med at vælge.

Klik dig gerne igennem trinene herunder. Du kan følge en opgave fra den bliver oprettet med en ansvarlig og en frist, til den er færdig, og se, hvordan resten af teamet kan følge med undervejs.

Klik på trinene, og følg opgaven selv

Skriv en kommentar, og flyt opgaven til ”Done”. Teamlederen får automatisk besked.

Et kig ind i Jira

Klik på punkterne, og se, hvordan Jira hjælper fra idé til færdig opgave.

Se jeres opgaver på den måde, der passer jer

De samme opgaver kan vises i forskellige formater – som board, tidslinje, liste eller dashboard. Alle arbejder i de samme data, men hver kan vælge den visning, der giver det bedste overblik.

Boards

Kanban og scrum-boards

Følg opgaverne fra “To do” til “Done” på et kanban-board, eller planlæg arbejdet i sprints med et scrum-board. Teamet kan se, hvad der er i gang, og hvad der venter – uden at spørge.

Tidslinje

Gantt-overblik og afhængigheder

Tidslinjen viser projektet som et Gantt-diagram med faser, milepæle og afhængigheder. Flytter én opgave sig, kan I med det samme se, hvad det betyder for resten.

Læs om roadmaps i Jira

Liste

Alle opgaver i én overskuelig liste

Listevisningen samler alle opgaver med status, ansvarlig, deadline og prioritet. Sortér og filtrér, så I hurtigt finder det, der kræver handling. Med Plans kan I samle flere projekter og teams i én plan og se kapaciteten på tværs.

Læs om planlægning på tværs af projekter

Dashboards

Dashboards og rapportering

Dashboards viser fremdrift, belastning og risici direkte fra opgaverne. Ledelsen får overblikket uden at nogen skal lave en statusrapport i hånden.

Læs om dashboards i Jira
Create
Human Resources Dashboard
Pie Chart: Human Resources
69Total issues
Issue Type
Total Issues: 69
Employee onboarding24
Sub-task15
Questions for HR12
Service request with approvals12
Employee offboarding6

Automatisering

Færre manuelle opdateringer

Med no-code-regler flytter opgaver sig, påmindelser bliver sendt, og status bliver opdateret automatisk. Projektlederen bruger tiden på at styre projektet i stedet for at jagte opdateringer.

Læs om automatisering i Jira
Rule detailsTurn on rule Return to templates
When a task is near due '→' send email reminderTEMPLATE
Add a component
3/65 added
THEN: Add an action
Actions will execute when your rule runs successfully.
IF: Add a condition
Conditions limit the scope to specific user groups or keywords.

Sådan har Jira gjort en forskel hos Søstrene Grene

“I de seneste år har vi i Søstrene Grene oplevet en markant vækst. Med denne vækst følger et behov for et stærkere og mere gennemsigtigt overblik over initiativer og aktiviteter på tværs af organisationen. Med implementeringen af Jira og Confluence har det givet os det overblik, vi manglede. Tidligere var opgaver og dokumentation spredt på tværs af systemer, og det var svært at vide, hvad der foregik og hvem der var ansvarlig. Nu har vi ét fælles sted, og det har gjort en mærkbar forskel for samarbejdet på tværs af teams. Seibert har desuden hjulpet os med at effektivisere vores arbejdsprocesser, fra standardiserede opgaveskabeloner der sikrer ensartethed på tværs af projekter, til dashboards der giver ledelsen det overblik, de har brug for. De har været en god sparringspartner hele vejen igennem, fra de første workshops til udrulningen.”

Sofie Svane Sekkelund
Sofie Svane SekkelundProjektleder | Søstrene Grene
A group of people sitting around a table with laptops, engaged in a discussion. One person is standing and pointing at a laptop screen, while others are seated, smiling and holding drinks. The setting is a bright room with a yellow wall.

Erfaring med Jira siden 2009

Seibert har været officiel Atlassian Solution Partner siden 2009. Med 150+ Atlassian-specialister på tværs af 6 lande hjælper vi gerne, hvis I vil se nærmere på Jira til projektstyring: fra en uforpligtende snak om jeres behov til opsætning, tilpasning og træning.

Kontakt

Ofte stillede spørgsmål om projektstyring med Jira

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får, når virksomheder overvejer Jira til projektstyring. Kontakt os gerne, hvis du har uddybende spørgsmål.

Hvad koster Jira?

Jira afregnes pr. bruger, og prisen afhænger af antallet af brugere og af planen: Free, Standard, Premium eller Enterprise. Funktioner som Plans på tværs af teams kræver Premium eller Enterprise. Kontakt os, så giver vi jer et konkret tilbud, der passer til jeres antal brugere og behov.

Findes der en gratis version af Jira?

Ja. Jira Free er gratis for små teams og er et godt sted at starte. Når I vokser, eller har brug for fx Plans, flere rettigheder og support, kan I opgradere til en betalt plan.

Hvor lang tid tager implementeringen?

Et første team kan typisk være i gang på få uger. Større forløb med flere teams, migrering af eksisterende projekter og træning planlægger vi sammen, så I får en tidsplan, der passer til jeres organisation.

Kan vi flytte vores projekter fra Excel eller Monday?

Ja. Projekter og opgaver kan importeres til Jira, fx fra regneark. Vi hjælper med at kortlægge jeres nuværende struktur, oversætte den til projekter, workflows og felter i Jira og flytte data, så I ikke starter forfra.

Passer Jira til teams, der ikke er tekniske?

Ja. Jira bruges i dag af marketing, HR, økonomi og projektkontorer – ikke kun af udviklere. Med enkle skabeloner, boards og tidslinjer kan alle følge med i, hvad der skal ske, uden at skulle kende til agile metoder.

Vi har allerede hjulpet

Book en demo af Jira

Tre kolleger fra Seibert, der smiler

Seibert Solutions Denmark

Fortæl os, hvordan I styrer projekter i dag, så viser vi jer, hvordan det kan se ud i Jira.

Blegdamsvej 6, 2200 København N.

sales-denmark@seibert.group+45 53 55 64 74
Ved at klikke på ’Send’ giver du samtykke til, at Seibert Group må behandle dine oplysninger med det formål at besvare din henvendelse. Vi behandler dine data fortroligt og i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.