Vi oplever, at mange Jira brugere har svært ved at forbinde langsigtede strategiske mål med det daglige arbejde i Jira. En risiko ved dette kan være, at teams mister retning, og at ledelsen mangler indsigt i, om de strategiske initiativer rent faktisk flytter sig.
Med Goals-funktionalitet i Jira (Atlassian Home) er det slut med at gemme strategien væk i statiske PDF-filer eller Excel-ark. Nu kan du bringe dine målsætninger helt ind i dit projektstyringsprogram.
Vi viser derfor i denne artikel hvordan du kan bruge Goals til at skabe en rød tråd mellem strategiske initiativer og opgaver i Jira.
Hvad er Goals i Jira?
Kort fortalt er Goals et overordnet lag, der lever over dine projekter og epics. Hvor en Epic beskriver en stor mængde arbejde, beskriver et Goal, hvorfor du gør det, og hvilken succes du jagter. Det giver dig et high-level dashboard, der trækker data direkte fra de underliggende opgaver.
3 grunde til at implementere Goals i dit Jira-setup
-
Forbind det daglige arbejde med strategien.Den største værdi ved Goals er synligheden. Ved at linke dine Jira-projekter og epics direkte til et specifikt mål kan du og dit team se nøjagtigt, hvordan jeres opgaver bidrager til virksomhedens succeskriterier. Det nedbryder silotænkning og sikrer, at alle trækker i den rigtige retning. -
Automatisk statusrapportering til interessenter.Du kan nu slutte fred med de mange timer, du bruger på manuelt at opdatere Excel-ark eller PowerPoint-slides til styregruppemøder. Goals i Jira giver dig en visuel status (f.eks. “On track”, “At risk” eller “Off track”), som opdateres løbende. Du kan tilføje månedlige opdateringer, læringer og risici direkte på målet, så interessenter altid har realtidsindblik i fremdriften. -
Skab overblik på tværs af flere projekter.Ofte kræver et strategisk initiativ indsatser fra flere forskellige teams – f.eks. både Marketing, IT og Salg. Med Goals kan du samle bidrag fra flere forskellige Jira-projekter under ét fælles mål. Det giver dig det forkromede overblik over det samlede initiativ, uanset hvor mange teams der er involveret i eksekveringen.
Se video (3 min.): Sådan bruger du Goals i Jira
Det er nemt at komme i gang med Goals, men det kræver en struktureret tilgang at få det maksimale ud af funktionaliteten. I videoen herunder viser vi, hvordan du opretter dit første mål og linker det til dine eksisterende opgaver.
Vil du have hjælp til at få mere ud af Jira?
I Seibert er vi Jira Specialister og hjælper til dagligt danske virksomheder med at få mere ud af Atlassian software.
Uanset om du har brug for hjælp til at opsætte Goals i Jira, eller hvis du vil have ekstra øjne på dit nuværende setup, står vores Atlassian-specialister klar til at hjælpe.